23.11.06

Og som altid regnede det

Så er vi nået til den årstid, hvor det bliver tidligt mørkt. Ja visse dage bliver det slet ikke lyst og regnen står ned i stride strømme. Kort sagt det er november. Og i november er der Bogmesse i Forum. - Jeg ser frem til det hvert år, for selv om det er et gedemarked, kan man hente masser af inspiration til læsning. Både fagligt og personligt.
Det er altid godt at vide noget om sin historie og til det kan man læse og se "Danskernes egen historie". Sjov og informativ læsning og gode billeder. Hvis man er en hund efter gode krimier til de lange vinteraftner er krimisiden et must.
Man kan aldrig starte for tidligt, heller ikke med at lære at bruge en computer, så her er et link til de mindste. Så er de også beskæftigede medens mor og far er fordybet i hver deres krimi.
Og til dem der ikke kan vente et helt år på den næste bogmesse, er der håb forude, for allerede i april er den næste bogmesse i Århus .God læselyst

1 Kommentarer:

Blogger Carsten said...

Det var en dejlig lys artikel - Jeg siger velkommen til Mia, som er Bibliotekar på Social- og sundhedsskolerne på Brøndby og Gladsaxe og vil spændt følge hendes spændende artikler fremover

14:31  

Send en kommentar

<< Home