Sosu-log på Blogforum 2006

Lad mig sige det med det samme, hvis du er fuldstændig ligeglad med fænomenet Blogs og kun læser Sosu-log fordi du er interesset i det falige stof, eller fordi du er blevet tvunget til det.....så stop omgående og gå videre til et andet indlæg....du har faktisk allerede spildt din tid.



Hvis du derimod er nysgerrig på blogs og og deres anvendelse så læs endelig videre. I går (Søndag) deltog jeg i Blogforum 2006. Vi var cirka 80 deltagere samlet i kulturhuset på Islands Brygge. En del af deltagerne var samtidig arrangører. Programmet var på demokatisk vis også fastlagt af deltagere, som i ugerne op til Forummet kunne poste indlæg i en wiki. Fastlagt er dog så meget sagt fordi programmet blev først udviklet undervejs, da det var muligt for deltagere at skabe grupper der samledes om blog relaterede emner. Arrangementet blev finansieret ved hjælp af dontationer fra deltagerne.

Dagen startede kl. 9.00 med en general introduktion om blog - et rart sted at starte for en novice, som mig selv. Derud over gik dagen slag i slag med oplæg om blogs og arbejde, Blogosfæren i tal, weblogs i organisationer, blog som medier og af medier. Dagen var opdelt i moduler - først 3-4 oplæg og derefter samtaler og selvvalgte emner bla. me-branding, de tavse læsere, tips&tricks, brugerundersøgelse og mange flere. Alexander Kjerulf fortalte om hvordan hans blog havde udviklet sig fra 0-100.000 læsere på 3. mdr. - Imens sad jeg og funderede over hvordan jeg skulle få min til gå fra 10 til 25 om dagen.

Efter en lang dag sammen med masser af inspirerende taler og samtaler sluttede vi med at se lidt Monty Python - som en opfordring til at dele sine oplevelser i blogosfæren

Da jeg cyklede over broen, på vej mod Nørrebro havde jeg lært en masse nyt om blogs, jeg havde mødt dem der skriver nogle af de blogs jeg selv læser. Jeg havde lært at Blogartikler helst skal indlede med en historie, have en top ti inkluderet, slutte med en historie og gerne have masser af billeder. Men det væsentlige jeg havde fået. var en bekræftigelse i at Blogkulturens tanke om at dele det man ved, være åben og hjælpsom er vejen frem for borgere, ledere, journalister, medieludere, medarbejdere, lærere og sosubibliotekarer.

Da jeg var nået forbi Rådhuspladsen slog det mig, at jeg dog er en særlig blogger. Jeg har ingen problemer med at min blog går ned, fordi der er 100.000 der vil læse det jeg skriver, jeg modtager aldrig sure kommentarer(der kommer nemlig aldrig nogen), jeg kan ikke blive fyret fordi jeg blogger( jeg får faktisk penge for det) - tror roligt man kan kalde mig en Blogger i en papkasse.


mig (tv.) i "samtale" om blogs, netværk og alt muligt andet



Billederne er taget fra flickr